Skip to main content

Pilates med fokus på styrke, kontrol og balance


Effektiv og personlig træning for både begyndere og øvede

Er du træt af træningsformer, hvor du ikke mærker resultaterne? Pilates er en træningsmetode, der kombinerer styrke, smidighed og kropsbevidsthed. Hos Slowmotion tilbyder vi pilates i små hold af 3-4 personer, hvor der er tid til individuel vejledning og præcision i øvelserne.

Vores hold foregår i et roligt og fokuseret miljø, hvor du får den nødvendige støtte – uanset om du er begynder, øvet, gravid eller træner for at forebygge skader.

Vi er beliggende på Islands Brygge, også kaldet Bryggen, i København. Vi glæder os til at tage imod dig og hjælpe dig godt på vej mod en stærkere og mere afbalanceret krop.

Hvad er pilates?

Pilates er en træningsmetode opfundet af tyskeren Joseph Pilates i begyndelsen af det 20. århundrede. Metoden bygger på respekt for kroppen og det fysiske og psykiske niveau, som udøveren er på, på det angivne tidspunkt.

Ved at kombinere kontrollerede bevægelser, åndedræt og koncentration opnår du en stærkere, mere stabil og smidig krop.

  • Træningen fokuserer på:
  • Styrkelse af kroppens kernemuskulatur
  •  Forbedret kropsholdning og balance
  • Øget kontrol og fleksibilitet
  • Forebyggelse af skader gennem korrekt kropsbrug

Hvad er pilates godt for?

Pilates er særligt effektivt, hvis du ønsker at:

  •  Styrke ryg, mave og bækken
  • Forbedre din kropsholdning og kropsbevidsthed
  • Lindre rygsmerter og spændinger
  • Øge din stabilitet under anden træning eller sport
  • Genoptræne kroppen efter graviditet eller skade

Metoden er skånsom, men yderst effektiv – og kan tilpasses både begyndere, øvede og til dig der er gravid eller døjer med skader. Derfor er pilates godt for alle, der ønsker en stærkere, mere velfungerende krop.

Personlig og effektiv træning

Hos Slowmotion træner du på små pilateshold med høj faglig kvalitet og personlig vejledning. Vores instruktører kender hver deltager og tilpasser øvelserne efter formål og niveau. På den måde får du en personlig og effektiv træning, hvor du hele tiden udvikler dig.

Vi tilbyder flere træningsformer, herunder:

  • Power pilates
  • Flow pilates
  • Pilates reformer
  • Body reformer
  • Yoga for mænd
  • Yoga

Vi har noget til alle, så du kan vælge den træningsform, der passer bedst til dit mål og din krop – uanset om du ønsker træning i maskiner eller med egen kropsvægt.

Et hold der passer til dit niveau

Begynderhold:
Er til dig der skal lære de grundlæggende teknikker, stabilisering og kontrol af kropskernen. Efter 5–6 gange kan du gradvist kombinere begyndertræningen med Pilates 1, og senere Pilates 2, når du ønsker mere udfordring.

Let øvet & øvet hold:
Er til dig der har styr på basistteknikkerne, og klar til mere fokus på dynamisk smidighedstræning, hvor stabiliseringen af kropskerne og rygsøjle danner udgangspunkt for at øge kropkernemuskulaturens smidighed og udholdenhed.

Niveauet forudsætter nogen grad af beherskelse af træningsprincipperne og kapacitet til at stabilisere bækken og rygsøjle.

Vi sørger vi for, at du får tryg og målrettet træning med konstant fokus på korrekt teknik og progression.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om vores pilates?

Hvis du har spørgsmål til vores hold, eller hvad træningen kan hjælpe dig med, så kan vi træffes på telefon (+45) 40 55 68 60 eller via mail info@slowmotion.dk.

Hvis du vil booke tid med det samme, kan du med fordel benytte dig af vores online booking. Vi glæder os til at tage imod dig.

Intensiv pilates for Begynder

900 KR

Pilates – 1 klip 60 min

160 KR

Pilates – 3 klip 60 min

445 KR

Pilates – 10 klip 60 min

1375 KR

Hold på max 3 personer

1395 KR